I skolen

Min skoledag

  • Jeg bliver sat af henne ved skolen af min far, og går ind i vores klasse. Det første jeg tænker, når jeg træder derind er: Hvorfor tog jeg shorts på? Jeg dør da af kulde inden jeg når hjem! (Air conditionen kører på fuld drøn hele dagen)
  • Vores lærer Mister White (Han hedder rigtig Martin, men vi kalder ham Mr White) siger, vi skal slå op på en side, og derefter begynder han at fortælle teori om kapitlet.
  • Indimellem teorien kommer der også nogle forskellige drabelige og sjove historier fra vores lærer da han var yngre. Men det vil jeg skrive mere om bagefter!
  • Vores timer går egentlig med teori, sjove historier, kapitelprøver og med små korte frikvartere i alt 15 minutter.
  • Når vi har fri 11:15, venter vi til klokken bliver 11:45 hvor den traditionelle gule skolebus kommer og henter os. Vi bliver kørt til Rolla Middle School, og skal sidde i bussen ydeligere 15 minutter. (Nok for at vi ikke skal rende ud og lave ballade) Når vi endelig kommer ud, af bussen skal vi hente Marius og så går vi sammen hjem:-).

En gang imellem kan vi godt have guest speaker.  Vi skal allesammen gå ned til kantinen, hvor der ligesom er et afmærket rum til alle guest speakerne. Vi har i alt haft guest speakers 5 gange. Vi har fået lidt af hvert afvide om biler, f.eks. hvordan man sparer penge på at købe en bil, en app der kan regne tax, ud så du ikke taber penge på købet og at man skal passe på blindspots på de store Waltmart lastbiler:-)

Mister White´s historier

Mr White har fortalt os så mange historier fra alle hans uheld og andres.  Derfor vil jeg lige skrive dem:

Bilen under lastbilen

  • Mr White er omkring 17 år og kører ude på motorvejen. Han ser en pink Cadillac, med en dame en mand og to børn, ved siden af damen kører der en lastbil. Lige pludselig fordi damen kører for hurtigt, er bilen end under lastbilen, og Mr White ser politiet bag sig. Politiet stopper Mr White og siger han skal hjælpe dem, hans opgave er at få børnene ud og ind i hans bil, imens vil politiet få moren og faren fri. Da politiet kommer derhen                    ( Lastbilen er stoppet) får han fat i noget rundt først, da han tager det op er det damens afhuggede hoved, politibetjent tænker ikke så meget over det, og smider det ud på vejen. Tilsidst ender det med, at moren og faren er død, børnene er stadig i live.
    Denne historie vil han bruge som eksempel på, at man ikke skal køre for stærkt.

Datteren og føllet

  • Mr White er ude og køre med sin datter, det er nat. Pludselig springer der en flok heste ud på vejen. Datteren kan ikke nå at stoppe så et føl der er stoppet lige foran bilen, bliver kørt over og dens afhuggede hoved flyver hen på forruden af deres bil.
    Denne historie vil han bruge som eksempel på, at man skal holde øje også selvom man ikke lige kan se noget.

Drengen med tænderne

  • Der var en dreng vis far var meget rig, hver gang drengen kom i ulykker, (hvilket han gjorde ret tit) betalte faren altid skaden eller købte bare en ny bil til ham. En dag da drengen igen kører for hurtigt ved et lyskryds, er der en anden bil som rammer ham, og bilen ryger næsten helt op i et træ. Drengen bliver skubbet ud igennem vinduet, og da politiet og ambulancen kommer, kan de se 2 hvide tænder sidde fast i træet, og drengen ligge død på jorden.
    Denne historie vil han bruge som eksempel på, at man skal kigge sig for ved alle lyskryds.

Kleenex pakken og kobenet

  • En mand kører rimelig hurtigt ude på en vej. Han ser et bump og vil ikke køre med så hurtigt fart over bumpet, han bliver nødt til at standse hård op. Omme i bagagerummet har der ligget en pakke Kleenex som han får ind i halsen og dør af.
  • Det samme sker som for Kleenex pakken bare, at det er et koben istedet, kobenet flyver ind i siden af manden og ud i den anden side. Manden kommer på hospitalet og overlevede.
    De her historier vil han bruge som eksempel på, at man skal pakke sin bil ordentligt, så man ikke får noget i hovedet.

Ringen ved stopskiltet

  • En mand og en dame er ude og køre en tur. De er meget rige, så damen har en fin diamant ring på fingeren. Damen har hånden ude af vinduet. (ligesom os børn elsker at gøre, men så får vi, at vide det må vi ikke gøre enten fordi air conditionen er slået til, eller fordi man kan få noget slynget ind på sin arm). Men damen har altså hånden ude af vinduet, og manden stopper ved et stop skilt. Til højre for dem kommer en anden bil rullene ved siden af deres. Manden ved siden af har en kniv og skærer damens finger med ringen af.
    Den her historier bruger han som eksempel på, at man ikke må have hånden ude af vinduet.

Johnny og bussen

  • Mr White og hans gode ven Johnny er 8 år og plejer normalt at tage bussen til skole. En dag taber Johnny et stykke papir som lander under bussen. Johnny vil absolut have papiret og kravler ind under bussen for, at fange papiret. I det han vil kravle ud igen begynder bussen at køre… Johnny får sine ben kørt over og kommer ind på kontoret. Inde på kontoret får han af vide, at han skal passe lidt mere på.
    Næste dag taber Johnny igen et papir, som han henter, men når ikke ud inden bussen igen kører hans ben over. Nu får chafføren af vide, at han ikke må køre i bussen i 2 måneder.
    Da de 2 måneder er gået taber Johnny et papir igen, kravler ind under bussen og hans ben bliver kørt over for 3. gang. Nu får Mr White og Johnny forbud mod at køre med bussen igen.
    Denne historie er et eksempel på, man skal vente med, at gå ud på vejen før bussen er kørt forbi. 

Det var alle Mr Whites historier, jeg ved ikke om jeg vil tro på det eller ej. Han virker meget oprigtig når han fortæller alle sine historier. Men når det kommer til stykket vælger jeg bare, at tro på det er noget lignende der er sket.
Mr White kan jo også godt huske det sådan, da der er gået mange år siden han oplevede dem. Måske er hans historier bare blevet bedre og bedre med tiden;-)!

Her ser i mig, med min “Drive Right” bog:-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *